Forsyningsenheden
Vores forsyningsenhed ved kompagniet varetager en bred vifte af opgaver.
Det gamle ordsprog: "uden mad og drikke fungerer helten ikke" er stadig ganske gældende!
Hvis man løber tør for materiel, mens man løser en opgave, så er det hele jo næsten ligemeget.
Det er derfor vigtigt - og meget nødvendigt - at kompagniet har en forsyningsenhed, man kan trække på, når det gælder.
Vi har en forsyningsbefalingsmand, der leder denne indsats. Han har brug for en masse hjælpere.
Han har også brug for folk, der vil tage en lederuddannelse for senere at etablere deres egne forsyningsgrupper.
Hvad laver en forsyningsgruppe så?
Som navnet siger, så forsyner den de andre enheder i kompagniet.
I tilfælde af en krise er forsyningen sammen med Næstkommanderende i kompagniet en vigtig brik i planlægningen af, hvorledes det hele skal hænge sammen. Det er ikke kun et spørgsmål om at få ting fra A til B.
Som forsyner skal man derfor have en vilje til at få opgaven til at lykkes. Man skal have overblik over mange ting på en gang, og endelig skal man kunne finde rundt i terræn i et køretøj - eller til fods for den sags skyld.
Som forplejer skal man virke under svære forhold og alligevel sørge for, at forsyninger når frem til modtagerne ... ikke altid en nem opgave!
Alle personer, der ønsker at gøre en forskel for andre, vil derfor finde forsynings- og forplejningstjenesten både tilfredsstillende og givende. Og udfordrende!
Skriv en mail via 'kontakt' og hør nærmere, hvis dette skulle have din interesse.
