Stabskompagni Nordsjælland er servicekompagni for Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland - og dermed også en del af Danmarks forsvar. I fredstid dækker kompagniet en bred vifte af opgaver, når det gælder.

Kompagniets mænd og kvinder er en del af distriktets sne-, storm- og stormflodsberedskab. Når sneen lægger sig tungt over vejene, er det dem, der kører forrest og baner vejen for politi og mad udbringning. Det er også dem, der hiver folk ud af snedriverne, de fjerner væltede træer og bortfløjne tage, og de tager kampen op mod vandmasserne.

Stabskompagniet har sammen med Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland overtaget pansret mandskabsvogn kørsel med bårer fra Den Kongelige Livgarde.

Når uheldet er ude, står kompagniet klar til at yde førstehjælp på højeste plan, samt bevogte eller deltage i eftersøgninger i samarbejde med politiet.

For at kompagniet kan fungere optimalt, er der også en hel del 'usynlige' funktioner, der skal udfyldes: for "uden mad og værktøj duer helten ikke".

Alle disse opgaver bliver løftet af frivillige, der bruger deres fritid på at uddanne sig i militære færdigheder; men også i brand, redning, miljø og førstehjælp, så de kan være klar og træde frem, når der er brug for dem.

Som tak for indsatsen tilbyder vi et stærkt kammeratskab, godt sammenhold samt uddannelser på alle niveauer - uddannelser, der ofte også kan bruges i erhvervslivet … gratis og i et aftalt tempo!

For at søge om at blive medlem af hjemmeværnet skal du være fyldt 18 år.

Bliver du optaget, skal du indenfor de første 3 år gennemgå grunduddannelse og funktionsuddannelse (i alt 250-300 timer).

For at forblive i den aktive styrke efterfølgende, skal du være aktiv i minimum 24 timer om året. Opfylder du dette minimale krav, imødekommer du hjemmeværnets forventninger … vi tror dog, at du slet ikke har lyst til at nøjes med det?!

Det er frivilligt at have et våben til opbevaring derhjemme. Ønsker du dette, skal din bopæl godkendes af kompagniet til opbevaring, og du skal igennem to årlige kontrolskydninger (hvorfor ikke have det sjovt, mens man opfyldet et lovkrav?).

Endelig skal du ved en kontrol fremvise dit våben en gang om året til en våbenmekaniker.

Er du interesseret i at blive medlem af hjemmeværnet eller vide mere om kompagniet, kan du kontakte vores rekrutteringsofficer Mette Schwartz Sørensen

på mail: rof@stabskompagniet.dk

på mobil: 30 25 71 69

Er du nysgerrig omkring hjemmeværnet i almindelighed kan du læse meget mere på :  www.hjv.dk