Ingeniørdelingen er vores indsatsstyrke, når det hele brænder på, og der bliver ringet efter hjemmeværnet ... og det gør der!
Delingen har deltaget i sneberedskabet i lang tid nu, og delingen er forrest i linjen, når vores kompagni og resten af distriktet skal bemande 4 styk pansrede mandskabsvogne (PMV) på vegne af Livgarden i den kommende vinter.
På sidste øvelse gik opgaven ud på at fjerne et træ, der var ved at styrte ned i et hus. 
Situationen var faktisk reel nok, idet træet på ejendommen vitterligt var faretruende nær huset.
Forud for en sådan opgaveløsning går en omfattende rekognoscering og mange beregninger foretages.
Dernæst indkaldes der til ordreudgivelse, og i hele processen er der et samspil mellem flere personer, der skal gå op i en højere enhed.
Delingen er vores mest aktive enhed. Den er kendetegnet ved høje forventninger til folk, men også ved et utroligt stærkt og godt kammeratskab inden for delingen. Hvis du er glad for at bruge dine hænder, og er indstillet på at give dig selv 100%, når du er ude - så har du måske en chance for at komme ind i dette stærke fællesskab.
Se mere om delingen ude i menuen til højre
Billedet: man er vel kammerater ...? :D